På Gilleleje KursusCenter har vi plads til både små og store møder op til 210 personer. Alle lokaler har naturligt dagslys, komfortable møbler og plads til at strække benene – alle faktorer som medvirker til optimal koncentration og giver maksimalt udbytte. Vores standard av-udstyr er inklusiv LCD projektor og Smart-Board, som er et elektronisk ”whiteboard” hvor I kan skrive, tegne og slette på det projicerede skærmbillede. Power Point kan naturligvis bruges på et Smart Board, ligesom der er opkobling til nettet.
Hos os bor alle i rummelige, velindrettede og arkitekttegnede huse med 2 soveværelser, køkken, stue, 1-2 badeværelser og terrasse. Den utraditionelle boligform bidrager til den afslappede atmosfære. I husene kan deltagerne føle sig hjemme og slappe af, samles til gruppearbejde eller i ro og mag forberede sig til den følgende dag.
Rammerne for udfordringer og udfoldelse går hånd i hånd. Hos os er det først og fremmest naturen, der danner rammen. Her er de allerbedste muligheder for, at I kan blive rystet sammen, udfordre jer selv og andre, og styrke holdånden. Vi hjælper gerne med at sammensætte et program der matcher jeres behov og passer ind i det øvrige kursusforløb.
Brain Breaks er vores eget koncept, der sætter krop og sjæl i bevægelse. Det er forfriskende pauser i forløbet, hvor I bliver udfordret på en sjov og anderledes måde, enten udendørs eller indendørs. Brain Breaks sætter gang i blodomløbet og giver ny energi til at fortsætte dagens program.
Gilleleje KursusCenter ligger 3 km vest for Gilleleje (mod Rågeleje). Kør fra Gilleleje ad 237 mod Rågeleje. 3 km fra Gilleleje i byen Tinkerup ligger kursuscentret på højre hånd.
Offentlig transport
S-tog fra København til Hillerød. Gribskovbanen fra Hillerød til Gilleleje Station. KursusCentret ligger ca. 3 km fra Gilleleje Station - der er busforbindelse fra stationen til kursuscentret.